Behandlinger | Sarah Effersøe

Angst

Hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt i livet af angst. Ikke alle lige hårdt og af forskellige slags angst, men tallet er alligevel så højt, at man kan kalde angst for en folkesygdom

Generaliseret angst er karakteriseret ved at være til stede stort set hele tiden som en grundlæggende følelse af uro eller ængstelse. Angsten angår derfor ofte ikke noget specifikt. Den manifesterer sig dog hyppigt i bekymringer, der kan angå mange ting, fx dagligdags gøremål, arbejde, økonomi, helbred, mulige ulykker osv., og kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i bevidstheden.

Den grundlæggende angstfølelse kan give et stort behov for at have kontrol, og det kan derfor være svært at håndtere, når der opstår problemer eller uafklarede situationer.

Generaliseret angst kan gå ud over koncentrationsevnen og give udfordringer i skole og arbejdsliv. Ængstelsen og/eller bekymringerne kan således fylde så meget, at det medfører en nedsat evne til at fungere i dagligdagen.

De psykiske symptomer ledsages af nogle kropslige reaktioner, som fx anspændthed, muskelspændinger eller søvnbesvær.

Ved panikangst optræder angsten pludseligt, og oftest uden at man kan pege på en egentlig årsag. Anfaldene er voldsomme og fysiske, og mange der oplever det første gang, tror derfor at der er noget fysisk galt, som fx en hjertesygdom.

Et angstanfald kan føles som et pludseligt sammenbrud af krop og tanker. Hjertet hamrer alt for hurtigt, man bliver svimmel, kan ikke få vejret, det vender sig i maven og man ryster, sveder eller fryser. Man oplever en voldsom frygt for, hvad der sker med én, om man skal dø eller er ved at blive pludseligt sindssyg. Angstanfaldet er oftest ovre i løbet af få minutter, men man vil sædvanligvis føle sig rystet og nervøs efterfølgende.

Fordi angstanfaldet er så skræmmende og ubehageligt, udvikler der sig hurtigt en frygt for nye anfald, en såkaldt forventningsangst. Forventningsangsten er særligt forbundet med de situationer, hvor man før har fået angstanfald. Frygten for at få et nyt anfald kan med tiden blive nok til at udløse anfaldet.

Der kan også opstå frygt for at få angstanfald i bestemte situationer, hvor man er blandt fremmede mennesker, eller hvor man ikke kan få hjælp eller komme væk. Det kan fx være offentlige transportmidler, på gaden eller i supermarkeder.

Depression

Depressioner en af de almindeligste psykiske sygdomme. Hver femte eller sjette udvikler symptomer på depression på et tidspunkt i livet

Man kan have depression i forskellige grader. Flere kvinder end mænd får en depression.

Når man har en depression, er man nedtrykt gennem længere tid uden en direkte årsag. Nedtryktheden kan variere fra tristhed eller melankoli til dyb fortvivlelse. Evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for livet er forsvundet. Man er mere træt end normalt og har en fornemmelse af, at livet er tungt eller uoverkommeligt. Man mangler overskud til at klare hverdagens aktiviteter.

Tegn på depression kan være:

Man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode uden at kunne pege på en årsag

Mistet interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft

Bebrejder sig selv og føler skyld over at have det som man har det

Man mangler selvtillid og livet virker meningsløst og uden betydning

Man kan ikke koncentrere sig som sædvanligt

Man isolerer sig og orker ikke socialt samvær

Søvnkvaliteten er dårlig; man vågner ofte om natten eller tidligt om morgenen eller man sover for meget

Man enten har stærkt nedsat eller overdreven appetit

Der kan forekomme selvmordstanker

Fysiske smerter, hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv og til at bebrejde omgivelserne. Det kan også være, at dine alkoholvaner ændrer sig.

Uanset hvad der har udløst følelsen af afmagt, vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre et forløb hos en terapeut med henblik på at udvikle en større forståelse af uhensigtsmæssige handle- og tankemønstre.

Personlig udvikling

Som mennesker bliver vi præget af livets oplevelser på forskellig måde

Nogle gange bliver vores rejse gennem tilværelsen vanskeliggjort af svære oplevelser. Vi kan derfor have brug for et andet menneskes støtte og omsorg for at komme videre i livet på en god måde. Brug for en, der kan få øje på nye veje at gå, som vi ikke selv kan se. Vi kan nå til et punkt i vores liv, hvor vi har et ønske om, at forhold i vores liv skal forandres, vi kan ønske større indsigt i os selv, og hvilke muligheder vi har for handling i vores liv.

Jeg tilbyder terapeutiske samtaleforløb, hvor samtalen bliver en støtte til at forstå sig selv på en ny måde og dermed se nye muligheder. I den terapeutiske samtale lægger jeg vægt på, at vi sammen går på opdagelse for at genfinde håbet og en retning for dit liv.

Jeg er optaget af, hvordan vi som mennesker bliver mere handlekraftige, hvordan vi genvinder håbet og meningsfuldheden, når livet er svært. Samtidig er jeg optaget af, hvordan de relationer, vi er en del af, og har været en del af, har betydning for vores liv, derfor vil jeg ofte have fokus på dette i samtalerne.

Ingen mennesker er ens, og jeg arbejder individuelt med hver enkelt klient.

Måske har du brug for en ny fortælling om, hvem du er? Derfor inddrager vi den narrative metode. Det kan være, du gerne vil ændre gamle mønstre, og vi arbejder mere kognitivt med at ændre din adfærd.

Det kan være du er løbet ind i eksistentielle vanskeligheder, hvor et mere klassisk samtaleforløb med udgangspunkt i eksistentialistisk tænkning er meningsfuldt.

Måske er dine udfoldelsesmuligheder begrænset af lavt selvværd.

Endelig kan hypnoterapi være en genvej til det underbevidste, som vi kan afprøve, såfremt du har lyst.

Traumer

PTSD som konsekvens af traumer

PTSD er en stressreaktion, som kan opstå efter voldsomme oplevelser som fx krig eller vold, hvor man har følt stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed. Når man har PTSD har man gentagende oplevelser af flashbacks eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet.

Lidt over to pct. af den europæiske befolkning har PTSD. Der er flere kvinder end mænd, og flere unge end ældre mennesker, der får PTSD.

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en forsinket stressreaktion på svær psykisk belastning. Den voldsomme hændelse, man har været udsat for, resulterer i et uforholdsmæssigt højt stressniveau eller alarmberedskab.

PTSD kendes af mange som de men, der kan opstå hos soldater, der vender hjem fra krig med psykiske ar på sjælen. PTSD opstår dog også efter andre typer traumatiserende begivenheder, såsom voldtægt, seksuelt misbrug, partnervold, alvorlige ulykker, naturkatastrofer og hvis man er vidne til voldsomme begivenheder.

Personen med PTSD genoplever ofte den traumatiske situation igen og igen, både i vågen tilstand som flashbacks, og i søvne som drømme eller mareridt. Han eller hun føler oftest et stærkt ubehag forbundet med alt, hvad der minder om den traumatiske begivenhed.

Nogle oplever hyppige episoder af tankemylder eller uforståelige og ukontrollerbare følelser. Symptomerne kan betyde, at personen ikke kan kende sig selv og dermed kan føle et tab af identitet.

Der ses ofte en psykisk overfølsomhed: Personen kan være irritabel, bliver let forskrækket, vred eller aggressiv, har svært ved at koncentrere sig og sover dårligt. For nogle PTSD-ramte giver tilstanden også fysiske symptomer, fx i form af muskelsmerter og hovedpine. Nogle oplever tilmed delvise hukommelsessvigt, særligt over for den traumatiske begivenhed.

For mange får PTSD konsekvenser for de nære relationer.

PTSD opstår som en forsinket eller langvarig reaktion på en meget belastende begivenhed. Tidligere mente man, at symptomerne altid indtræder inden for et par måneder efter den traumatiserende begivenhed, men det er efterhånden blevet anerkendt, at PTSD også kan udløses langt senere.

Et centralt element ved PTSD er ofte tilbagevendende episoder, hvor den traumatiske begivenhed genopleves i vågen tilstand som flashbacks eller i søvne som mareridt. Derudover beretter mange om emotionelle forstyrrelser, såsom en vedvarende fornemmelse af følelsesløshed, manglende glæde ved ting man ellers har fundet nydelse ved, og en følelse af afstand til andre mennesker.

Der ses et øget alarmberedskab og overfølsomhed, der gør at personen ofte nemt bliver forskrækket eller opfarende, og mange lider af søvnløshed. Personer med PTSD vil forsøge at undgå aktiviteter og situationer, der kan minde om den traumatiske hændelse.

Børn & Unge

Børn og unge

Psykologiske Undersøgelser og/eller samtaler

Det er relevant at få foretaget en psykologisk undersøgelse, hvis man er i tvivl om, hvilke intellektuelle og personlighedsmæssige ressourcer, barnet eller den unge har. En psykologisk undersøgelse kan bidrage til at tilrettelægge den rette støtte i skolen, det bedst egnede uddannelsesforløb eller give forældre en bedre forståelse af barnet eller den unge.

Jeg foretager psykologiske undersøgelser efter anmodning fra forældre.

Det kan dreje sig om børn og unge med formodede vanskeligheder indenfor:

Indlæring, sen udvikling
ADHD: koncentration, impulsivitet, hyperaktivitet
Autismespektret: social funktion, kontakt

Den psykologiske undersøgelse omfatter grundlæggende tests, samt samtaler med barnet/den unge og forældrene.

Omfanget af en undersøgelse er forskelligt, men vil typisk være omkring ti timer inklusiv opgørelse af testmaterialet og rapportskrivning.

Angst hos børn og unge

Jeg tilbyder behandling af angst hos børn og unge. Som metode anvender jeg kognitiv terapi - evt. suppleret med hypnoterapi. Desuden rådgivning til forældre om, hvordan de bedst hjælper deres barn.

Stress

Stress opstår typisk, når du står overfor større udfordringer i arbejdslivet eller privatlivet. Kortvarig stress er ikke skadeligt, men langvarig stress over en længere periode kan gøre dig alvorligt syg.

Kortvarig stress

Alle mennesker kan komme i situationer, der giver kortvarig stress.

Denne type stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der skærper opmærksomheden og gør dig i stand til at yde dit bedste.

Det kan være situationer, som kræver en ekstraordinær indsats fx:

Eksaminer
Konflikter
Deadlines på arbejdet

Når udfordringerne er overstået, er det vigtigt, at din krop får ro igen til at komme sig og genopbygge sine ressourcer, så tilstanden ikke varer ved og udvikler sig til langvarig stress.

Langvarig stress

Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer, du står overfor, og dine muligheder for at håndtere dem.

Årsager til langvarig stress kan være:

Alvorlige begivenheder i dit liv
Belastninger på arbejdet og/eller i privatlivet
Manglende fritid og hvile

Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig.

Risiko ved langvarig stress

Langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand og øger risikoen for udvikling eller forværring af sygdom.

Langvarig stress øger bl.a. risikoen for:

Hjerte-karsygdomme
Depression
Forværring af kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme og type 2-sukkersyge
Ulykker

Selvværd

Hvad er årsagen til lavt selvværd?

Et barn, som vokser op i et utrygt miljø, hvor det udsættes for mange nedsættende bemærkninger og kritik, føler sig ’forkert’, fordi:

barnets følelser og behov ikke bliver mødt
barnet bliver ikke bliver set, som det er, og det skader barnets selvværd

Et skadet selvværd kan let blive forstærket i voksenlivet, da man vil være tilbøjelig til at opsøge og tilpasse sig omgivelser, hvor man endnu en gang må bøje sig.

Dette kan f.eks ske i parforholdet eller i arbejdslivet.

Hvordan kan man arbejde med lavt selvværd?

Det dårlige selvværd skyldes, at du har vænnet sig til at tro på de nedsættende forestillinger, du har om sig selv.

Du har taget kritikken, eller devalueringerne, til dig og gjort dem til selvkritik. Hver gang, du bliver fanget i en selvkritisk forestilling, føles det smertefuldt. Du bliver ked af det og stresset.

Du kan arbejde med tre ting:

Få forståelse for forhistorien, hvor det negative selvbillede blev skabt. Det skete i barnlig loyalitet mod dine forældre. Du blev bærer af en del af deres byrder, som de ikke selv var i stand til at bære.
Lær at analysere de selvnedgørende tanker. Der kan være negative historier, du fortæller om dig selv igen og igen. Det handler om at se kritisk på de negative historier. Arbejdet med at stille spørgsmålstegn ved de negative historier om dig selv vil efterhånden give dig mere ro, glæde og frihed.
Bliv egoistisk på den gode måde. Bliv bevidst om, hvad du virkelig har lyst til, og begynd at handle ud fra det. Her er mindfulness, altså træning af din opmærksomhed på det, du sanser i kroppen, en stor hjælp, fordi din krop fortæller dig, hvad der føles godt, og hvad der ikke føles godt.I begyndelsen føles det ubehageligt og nærmest utrygt at begynde at handle ud fra, hvad du selv gerne vil, fordi det sidder dybt i dig, at du skal være loyal over for andres ønsker. Men efterhånden, som du tager flere og flere ’egoistiske’ beslutninger og følger dem, vil du blive mere fortrolig med at handle ud fra, hvem du i virkeligheden er.

Der kan være megen angst forbundet med at finde dit selvværd, fordi du har beskyttet dig imod noget, der føltes truende, ved at afvise dig selv. Det positive er, at du har overlevet det smertefulde, og at du nu som voksen kan rumme meget mere, end du kunne som barn.

Man kan skelne imellem selvtillid og selvværd. Selvtillid har at gøre med ens tiltro til, hvad man kan, altså hvad man er god til eller ikke god til.

Fobier

Fobi er en type angstlidelse

Fobi betyder, at angsten er forbundet med bestemte ting eller situationer, der ikke er forbundet med reel fare. Man forsøger at undgå de fobiske situationer eller genstande, og udvikler en frygt for frygten.

De fleste af os kender til at være bange for noget. Det kan være for at flyve, gå til tandlægen, for slanger, hunde eller højder. Men for nogle mennesker er angsten meget voldsom. Angsten fører til, at man så vidt muligt undgår visse situationer eller ting. Når frygten er ude af proportion med den reelle fare og har konsekvenser for evnen til at fungere i hverdagen, er der tale om en fobi.

Der er forskellige diagnoser for forskellige typer af fobier. De kaldes agorafobi, socialfobi og enkeltfobi.

Når man lider af agorafobi, bliver man ramt af angst, når man færdes alene uden for vante omgivelser, i menneskemængder eller på offentlige steder, fx på gaden, i forretninger eller i toget. Nogle forsøger at udholde angsten og kan på den måde leve med lidelsen.

Socialfobi opstår i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker og frygter, at de skal tænke negativt om én, eller at man kommer til at opføre sig pinligt. Vedvarende social fobi er ofte koblet med lav selvagtelse og angst for kritik. Personer med socialfobi klager ofte over rødmen, kvalme, rysten på hænderne, eller frygt for at kaste op eller skulle på toilettet.

Enkeltfobi er frygt for specifikke ting eller situationer, såsom bestemte dyr, højder, mørke, lukkede rum, at flyve, særlige madvarer, offentlige toiletter, at gå til tandlægen eller synet af blod. Enkeltfobi er typisk ikke lige så indgribende i personens liv, da de fobiske situationer ofte er lettere at undgå. Reaktionen kan dog være voldsom i mødet med den fobiske situation.

Ved fobiske angsttilstande optræder angsten i særlige situationer eller i mødet med bestemte ting, som ikke i sig selv indebærer nogen reel fare. I situationen vil personen med fobi typisk opleve hjertebanken og svimmelhed, og der kan opstå en frygt for at dø eller for at miste kontrollen eller forstanden.

Forventning om en forestående fobisk situation udløser også frygt. Personen vil typisk forsøge helt at undgå de situationer, hvor fobien udløses. Den fobiske angst kan også udvikle sig til panikanfald. Angsten ledsages kan afstedkomme depressive symptomer.

Hypnoterapi

Hypnose og trance defineres på forskellige måder

Hypnoterapi kan bruges til at bearbejde en fysisk eller følelsesmæssig reaktion på en bestemt hændelse, som er fortrængt i vores hukommelse. Ved bevidstgørelse og bearbejdning af hændelsen kan hypnosen få os til at genopleve episoden og ændre opfattelsen af den i vores bevidsthed.

Det er en tilstand, hvor den frekvens, som hjernebølgerne svinger med, er på alfa / theta niveau. Her er du meget afslappet men dog opmærksom og dit sind er åbent.

Når hjernen arbejder på dette niveau, er dit bevidste sind ikke dominerende som det er i beta tilstand.

Den kritiske faktor, den analyserende og logisk tænkende del er let at omgås. Du er i en hypnotisk tilstand, hvilket bevirker, at din underbevidsthed er modtagelig for positive forslag og forandring. Det er i denne tilstand, at man udfører hypnose og hypnoterapi med klienten. Samtidig er det en tilstand af øget opmærksomhed og fokusering - opdateres.

Måden, vi kontakter det ubevidste på, er gennem trancen, som er en frivillig tilstand, der bedst kan sammenlignes med at dagdrømme eller falde i søvn. I trancen kan tanker, billeder og fornemmelser følge egne veje, uden at den bevidste tænkning griber forstyrrende ind.

Metoden kan opleves som alt lige fra en næsten almindelig samtale til en dyb, indre oplevelse, og er ofte ganske udramatisk og meget behagelig.

Hypnoterapi har trance som en integreret del af terapien. Symptomer og følelser, som man ikke kan finde ud af, er signaler fra det ubevidste om, at noget afgørende må ændres i måden, man lever på.

I hypnoterapi udforskes disse reaktioner og kobles sammen med det, som fremgår af terapien i øvrigt.

Jeg anvender primært hypnoterapi som evt. supplement til behandlingen.